Miljø og ansvar

 

Miljø og ansvar

Verti Copenhagen 

Verti Copenhagens kreative design skal bidrage til at øge folks fantasi og skabe funktionalitet og stilren indretning via leg med egne kreative løsninger. Vores slogan? – ”Play With Verti Copenhagen”. 

Verti Copenhagen har en bæredygtig agenda. Vi vil være et brand der laver modulsystemer med kvalitetsprodukter, alle produceret med udgangspunkt i bæredygtigt materiale og produktionsforhold.

Via vores bæredygtige modulsystem giver vi – på innovativ vis – blandt andet adgang til grønne områder og et bedre indendørs miljø. Vores løsning er til hjemmet
specielt i urbane områder, hvor pladsmangel ofte gør det svært at inkorporere planter i hjemmet.

Produktion

Det er lykkedes for os at få produceret VertiPlants i biopolymer, hvilket er et materiale bestående af 94% plante- og organiske biomassematerialer frem for traditionelt plast, hvorfor det kan siges: ”VertiPlants – Made From Plants.” Dette materiale lever op til vores høje standarder inden for kvalitet samtidig med, at det går hånd i hånd med en bæredygtig produktion.

Hvornår defineres plast som bioplast? Normalt defineres et plastmateriale som bioplast når det indeholder mindst 20% råvarer fra biologisk oprindelse. Ifølge EU-standarden EN 16785 deles bio-materialer ind i et system hvor 20-40% biobaseret indhold får én stjerne, 40-60% får to stjerner, 60-80% får tre stjerner og over 80% får tildelt fire stjerner (ALBIS PLASTIC Scandinavia AB, 2019).

ARBOBLEND® 3180 X som er den tekniske betegnelse for denne form for biopolymer, er som bio-materiale EU-godkendt med 4 ud af 4 stjerner, og er derfor 6% fra, at være et CO2 neutralt materiale. Materialet overholder fødevarer lovgivningen i forbindelse med kontakt af fødevarer, og man kan derfor plante krydderurter eller opbevare frugt og grønt i VertiPlants uden konsekvenser.

Vi ønsker at udbrede fremstillingsteknikken til alle vores produkter, hvilket er en langvarig proces. Vi håber derfor, at vi inden for meget få år er i stand til kun at fremstille produkter i bæredygtige materialer.

Under hele fremstillingsprocessen sikrer vi, at der er taget de fornødne forholdsregler til arbejdsforholdene på produktionsstedet, hvad enten dette er i Danmark eller
i Kina. Endvidere har vi, hvor det er muligt, inddraget personer med fysisk eller psykiske handikap i fremstillingsprocessen, eksempelvis i fremstillingen af VertiHygge. Ved at gøre dette støtter vi de socialøkonomiske arbejdspladser og giver medarbejderne lige arbejdsforhold som alle andre, tilpasset deres behov. 

Verti Copenhagens rolle i forhold til FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling

Som virksomhed med en bæredygtig agenda er FN’s 17 Verdensmål en unik mulighed for at imødekomme dette ønske.

Verti Copenhagen bidrager til et bedre indeklima hos de personer som har planter i deres VertiPlants. Med denne mulighed bidrager Verti Copenhagen til udviklingen af bæredygtige byer og muliggør etableringen af flere grønne områder på en innovativ måde, hvilket stemmer overens med FN’s delmål 11.7: ”Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap”  (verdensmaalene.dk/maal/11).

Produktionsfabrikken i Danmark gør brug af vind- og solenergi til deres forbrug. Den overskydende energi der bliver produceret under produktion, bliver ledt ud i den lokale by som en ressource de kan benytte som varme. Med dette samt med ovenstående materialevalg er Verti Copenhagen også med til at bidrage til mål 12 der omhandler ansvarligt forbrug og produktion.

Verti Copenhagen samarbejder med hjælpeorganisationer, der støtter udsatte kvinder og hjælper dem til en bedre start på en ny tilværelse. Vores produkter bliver solgt verden over, vi arbejder med lokal, bæredygtig produktion og med bæredygtige materialer samt vi støtter og går op i gode arbejdsforhold – og vi er kun lige startet.

How Will You Play With Verti Copenhagen?